Tagrensning – sådan fjerner du mos og alger på taget

Med tiden risikerer du, at dit tag bliver slidt eller bliver offer for alger og mos. Men skal du fjerne det, og i så fald hvordan? Læs her, hvordan du skal forholde dig til mos og alger på taget

Ejer du et hus, så ved du, at det kræver en del at vedligeholde det. Det kræver både kræfter, tid og penge, og det omskiftelige vejr spiller en rolle, når det især kommer til alger og mos på tag, fliser, havemøbler samt dit skur eller carport.

Så står du i den situation, at dit tag næsten er blevet grønt af mos og alger, men du ikke er helt sikker på, hvordan du fjerner det, så gennemgår vi her, hvordan du skal gå til opgaven, når det gælder algebehandling og tagrensning.

Er det nødvendigt at fjerne mos og alger fra taget?

Måske er du en stolt husejer, og du går meget op i, at det bliver holdt pænt og præsentabelt. Men faktisk er mos og alger som udgangspunkt ikke skadeligt for din boligs tag. Men kommer der store nok mængder på dit tag, så kan det i sidste ende sagtens blive skadeligt for din tagkonstruktion.

Alger trives i fugtige omgivelser, og de er guf for mos, der virker opsamlende på regnvand. Hvis der derfor lægger sig et for stort lag mos på dit tag, og det bliver tungt nok, så kan du risikere, at fugten trænger ind under tagbelægningen.

Hvis det sker, så vil der opstå mug og eventuelt svamp, som kan være meget skadeligt for tagkonstruktionen, der i sidste fald kan falde sammen.

Det vil altså være en god idé at få fjernet alger og mos fra tagfladen hurtigst muligt, så du ikke risikerer at skulle have et helt nyt tag.

Få professionel hjælp til tagrensning af alger og generel rensning af tag

Er du ikke glad for at gøre det hårde arbejde selv, så er det muligt at få professionel hjælp til at bekæmpe alger og mos, om det så har lagt sig på dit tag eller dine fliser.

Fordelen er naturligvis, at en fagmand har styr på området, og han ved, hvilken rengøring der er nødvendig i din situation. Der findes nemlig forskellige metoder at reducere algernes og mossets levetid.

Først og fremmest er der den almindelige tagrengøring med vand gennem en højtryksspuler. Men er dette ikke tilstrækkeligt, så kan du anvende den basiske opløsning af zinksulfat. Det sælges som pulver og skal lægges direkte på områderne med mos og alger. Pulveret skal efterfølgende spules væk med vand, så du undgår, at det spreder sig ud på taget.

Vi anbefaler dog, at du kontakter en fagmand og får hjælp til arbejdet, så du er sikker på at opnå den mest effektive behandling af algerne og mosset. Når du har fået dem fjernet, så er det vigtigt, at du forebygger, så du slipper for rensningen af dit tag igen foreløbigt.

Forebyg og undgå rensning af tag

Du vil helt sikkert gerne undgå det hårde arbejde med tagrensning og fjerne alger på taget. Derfor er det altid en god idé at forebygge risikoen for at få alger og mos fremfor at tage kampen op, når først det har sat sig fast på taget.

Står du derfor og skal til at lægge nyt tag på dit hus eller bare gerne vil undgå mos og alger, så hav følgende med i dine overvejelser. Måden du allerbedst kan undgå mos på taget, er ved at lægge taget med en hældning på over 25 grader. Den lidt større hældning vil nemlig gøre det nemmere for vandet at løbe af taget, og du vil dermed mindske muligheden for fugt. Fugt skaber nemlig gode forhold for mos og alger.

Samtidig bør du have i overvejelserne, at træer tæt på huset højst sandsynligt vil skygge på taget. Det vil du gerne undgå, da skygge også vil øge risikoen for fugt, og dermed øge sandsynligheden for mos.

Til sidst bør du jævnligt tjekke og vedligeholde de materialer, der skal sørge for, at vandet bliver ledt væk fra taget. Det er altså vigtigt, at du blandt andet sørger for at fjerne blade og andet snavs i tagrenderne.

Få professionel hjælp til forebyggelsen

Den almindelige tagrensning med vand fjerner alger i en kort periode, men chancen for at få dem tilbage hurtigt allerede efter et eller to år er stor. Især hvis taget er skygget af træer tæt på.

Det kan derfor være en fordel at få professionel hjælp til at forebygge fremkomsten af mos og alger. Det kan især være en fordel, når det kommer til at forebygge revner og sprækker i tagkonstruktionen for at undgå, at du selv gør mere skade end gavn.

Den professionelle håndværker har nemlig det rigtige udstyr og den rette uddannelse til at tjekke og vedligeholde din tagkonstruktion. Det er nemlig en god idé at få et professionelt gennemsyn en gang om året og ikke mindst lade dem hjælpe med at holde taget pænt og frit for alger og mos.

På den måde kan du holde forekomsten af alger og mos på et minimum, og dermed undgår, at de fremkommer med det samme efter tagrensningen. Du kan med fordel også få professionel hjælp til at rense tagrenderne, så du holder risikoen for alger og mos i bund.

Tjek markedet for tagrensning priser

Inden du bare hyrer den første og den bedste professionelle fagmand til tagrensningen, så kan det altid svare sig at undersøge markedet for at finde den bedste pris. Det er typisk en stor fordel at få adskillige uforpligtende tilbud fra forskellige udbydere, så du kan forhandle dig frem til det bedste tilbud.

Får du indsamlet forskellige tilbud, så kan du bruge priserne til at forhandle udbyderne ned i pris. Det er ikke ligefrem et gratis tilbud, som du skal gå efter, men du kan helt sikkert opnå den bedste pris ved at lade de forskellige fagmænd kæmpe om at give dig den laveste pris.

Nogle udbydere tilbyder også en garanti på at matche andre udbyderes priser. Dette er altså endnu en god årsag til at undersøge markedet for lave priser.

Hvad koster tagrensning?

Men hvad kan du egentlig forvente, når det kommer til prisen på en tagrens eller en algebehandling på taget?

Det er naturligvis forskelligt, hvilke priser du kan forvente at få smidt i hovedet, når du tjekker markedet. Det kommer også an på, hvor stort et areal dit tag dækker. Det er klart, at jo større arealet er, jo dyrere vil det være at få det renset.

Nogle udbydere tilbyder udover algebehandling og tagrensning også rengøring og algebehandling af terrasse og indkørsel. Dette kan du nogle steder købe som en stor pakke, hvis du mener, at terrassefliserne og indkørslen også har brug for en kærlig hånd.

Prisen kan gå alt fra omkring 750 kroner og op til 2000 kroner afhængigt af omfanget, der skal rengøres.

Giv dit tag et løft med tagmaling

Når du har fået fjernet mos og alger, så kan du vælge at give dit tag et løft med en omgang maling. Du kan nemlig undgå det helt store tagskift ved tagrensning og tagmaling, hvis du ønsker at få dit nuværende tag til at ligne en million.

Du behøver altså ikke at bruge en formue for at få dit tag til at shine. Det gælder blot om at vedligeholde og tjekke, at dit tag har det godt. Og hvis der skulle opstå problemer med mos og alger, så bør du få det fjernet hurtigst muligt.

Ligeså snart du har fået styr på situationen med alger og mos, så kan du give udseendet af dit tag en opgradering ved at male det over med tagmaling.

Det bedste resultat kommer med den rigtige maling

Hvis du ønsker at få det bedste resultat, når du giver dit tag et løft med tagmaling, så har malingen meget at sige. Det er nemlig altafgørende, at du vælger den rigtige maling. Opsøg hjælp til at finde den rigtige maling på markedet, så du finder maling i høj kvalitet, og som holder i lang tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *